Glaskuplen
af Bjørn Arild Ersland
Illustrationer af Lilian Brøgger
Oversat af Susanne Vebel
ISBN 978-87-7243-254-0
2010
Indbundet
32 sider, alle ill. i farver

»Folk lagde sjældent mærke til den gamle dame. Ingen vidste, hvor hun gik hen, eller hvad hun havde i sækken. Om natten samlede hun døde dyr, om dagen fandt de deres plads i glaskuplen.«

Dette er en fortælling om liv og død og om at finde skønheden selv efter den største sorg. En varsom tekst helt utrolig smukt og gribende illustreret.

En fabel for både børn og voksne.

»Glaskuplen er en forunderlig bog om døden, og hvad der sker med de skabninger, der har mistet deres liv. Den korte og koncise tekst og Lilian Brøggers billeder spiller ualmindelig flot sammen, så det bliver en billedbog, der gør indtryk og rører læseren (...)
Det er en smuk, smuk billedbog med en fortættet tekst, hvor der ligger utrolig meget mellem linjerne, og Lilian Brøgger har selvfølgelig fuldstændig fat i historien og tegner - akkompagnerer! - igen, igen ... helt utroligt flot.«
- Bent Rasmussen, Skolebiblioteket

»Kredser nøgternt - næsten sagligt - og poetisk om liv og død. Uden føleri, omklamring eller sentimentalitet hverken på tekst- eller billedsiden. Bogen serverer indirekte spørgsmål til samtale på stribe (...) Teksten er ligefrem og spændstig, og billederne visualiserer kontrasten mellem rå virkelighed og glaskuplens skønhed og tilføjer lethed i form af formildende humor. En god bog!« (Fem stjerner)
- Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

»Det sitrer (...) For eksempel er der er plads til at lade sig opsluge af de enkelte opslag, af den visuelle rytme mellem de mange retninger, de mange bevægelser, og så, i opslaget lige efter, et totalt stilleben. Det er bevægende læsning.«
- Martin Glaz Serup, IBBY Danmark

»En gårefull og særpreget billedbok. Forfatter og illustratør unndrar med vilje leseren svar på, hva den handler om. Men vi blir nysgerrige, engasjerte - og urolige (...) Brøggers bilder er triste, vakre og fulle af dikterisk fantasi. Det mystiske i form av det usagte er en spenningskraft som Ersland og Brøgger meget bevisst utnytter.«
- Mette Hofsødegård, Aftenposten, Norge

"Den smukkeste og mest kompromisløse bog om døden, jeg længe har set: ´Glaskuplen´ med tekst af norske Bjørn Arrild Ersland og billeder - ikke mindst - af Lilian Brøgger (...)
Det er en bog fuld af fortolkningsmuligheder for de lidt større billedbogslæsere. Kompromisløs, fordi den accepterer døden som et vilkår og fastholder, at der er en uoverstigelig grænse imellem liv og død. Og smuk, fordi den så klart viser, at det aldrig kun er døden, det handler om. Døden findes, men det gør skønheden, lyset og kærligheden også.
Det er indiskutabelt!"
- Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

Pris: 80,00 kr.
Køb bogen hos din lokale boghandler, f.eks. Saxo.com


Forlaget alma, Kaalundsvej 13, 3400 Hillerød, Tlf: (+45) 48 25 54 41