En på alle måder stor bog, der samler alle historierne om tordenguden, frugtbarhedsskaberen, slagsbroderen, ildfrembringeren og helten Thor. Fortalt i store, blide, voldsomme, sanselige og dramatiske farvebilleder og i Ib Spang Olsens særlige sprogtone, så man ligefrem kan høre ham fortælle. En bog for alle aldre og til alle tider.
«Op af hullerne, bedsteforældre! Det er klassisk dannelse det her, uundværlige myter for børn med store, udslåede ører og en vis abstraktionsevne.»
Pernille Stensgaard, Weekendavisen.
«Thordnende god. I Guden Thor ser man rigtigt Spang Olsens format som fortæller i billeder og ord.»
Jens Andersen, Berlingske Tidende.
»Guden Thor er en ren øjenfryd. Over 104 sider - alle illustrerede i farver - åbner sig som en lang billedfrise, et sandt kildevæld af scenerier, som med højt udviklet sans for såvel voldsomt drama som naturlyrisk poesi skaber et storslået, gennemsanset rum omkring de kendte skikkelser fra den nordiske mytologi. En række livfulde og storladne historier, der bæres af en varm fortælletone og et billedsprog, der har sin helt egen yderst stoflige tekstur. Det er simpelthen hamrende godt. »
Henning Mørch Sørensen, Information.
»Det er et mesterværk.«
Steffen Larsen, Aktuelt
Bogen blev af BG Bank valgt som ´Årstidens Bog Forår 2004´, et udtryk for, at bogen er i særklasse. Se omtale og interview med Ib Spang Olsen på http://www.bgbank.dk.
Udvalgt som 1 ud af de 10 titler, der repræsenterer Danmark i IFLAs internationale projekt The World Through Picture Books - blandt andet ud fra kriterierne: Bedste billedbog, højeste kvalitet, særdeles velegnet som højtlæsning, bedømt som en ´klassiker´.